Contact : +45 2060 2052

Foredrag: Woba – et nyt perspektiv på stressforebyggelse

Woba – et nyt perspektiv på stressforebyggelse

Foredrag: Ud fra en forskningsbaseret viden inden for arbejdspsykologi, det psykiske arbejdsmiljø og stressforebyggelse vil Malene Madsen (Cand.mag. i Arbejdspsykologi & Filosofi) og Mikkel Bindesbøl (Cand.san. i Sundhedsfremme & Arbejdspsykologi) indføre dig i den nyeste viden om, hvordan det er muligt at forebygge stress i opløbet i moderne organisationer. Hertil vil vi først og fremmest punktere de gængse myter om stress. Vi vil derudover komme ind på en mere sociologisk forklaring på paradoksset om, hvorfor stresskurven er stødt stigende på trods af, at virksomhederne aldrig har postet flere penge i stresshåndtering.

Til slut vil vi desuden løfte sløret for, hvordan det nu er muligt at spore de bagvedliggende kilder til stress i arbejdslivet med den nye stressforebyggende arbejdsmiljø-app, Woba. Woba muliggør for første gang en kontinuerlig måling af det psykiske arbejdsmiljø, så det er muligt at gribe proaktivt ind, inden stressen viser sig i en sygemelding.

Workshop: I fællesskab skal vi lære at kende Woba. Alle tilhørende får muligheden for at downloade app’en og teste deres egen personlige Woba for at se om den digitale platform kunne give arbejdspladsen værdi. Vi slutter af med en fælles diskussion om fremtidens stressforebyggende indsats – drømme og realiteter.

 

Efter foredraget vil deltagerne:

  • Være opdateret på den seneste videnskabelige viden om stress
  • Have lært at forstå og få øje på de bagvedliggende kilder til stress både sociologisk og internt i organisationen
  • Have fået et nyt perspektiv på stressforebyggelse med Woba som fremtidens psykiske arbejdsmiljøredskab

 

Foredraget ”Woba – et nyt perspektiv på stressforebyggelse” – henvender sig til hele virksomheder, afdelinger eller teams på tværs af sektorer, brancher og kulturer, som kan gennemføres på temadage, afdelingsmøder eller gå-hjem-møder m.m.

Share This